Vejledning

Sådan tjekker du, om en mail er phishing

Opdateret · 5 min. læsning

Phishing er mails, der udgiver sig for at komme fra en, du stoler på – en bank, en leverandør, Microsoft eller en kollega – for at få dig til at klikke på et link, åbne en fil eller give en adgangskode væk. Det meste bliver sorteret fra, før du ser det. Her er de ting, du kan tjekke på under et minut, når en mail alligevel ser lidt forkert ud.

Kort version: Se på afsenderens rigtige adresse, hold musen over linket uden at klikke, og stop op, hvis mailen presser dig eller beder om adgangskode, kode eller betaling. Er du i tvivl, så spørg afsenderen på en anden måde end ved at svare på mailen.

1. Afsenderens rigtige adresse

Navnet øverst i mailen kan hvem som helst skrive. Det er adressen bag navnet, der tæller. Klik på afsenderen, eller hold musen over den, og se hele adressen.

  • Passer domænet? Domænet er det, der står efter @. Mails fra en bank kommer fra bankens eget domæne – ikke fra noget, der bare indeholder bankens navn, som bank-dk.com eller bank.dk.nu.
  • Små afvigelser. bitteck.dk i stedet for bittech.dk, eller rn i stedet for m. Det er lettere at overse, end man tror.
  • Gratis mailkonto. En mail, der udgiver sig for at være fra et firma, men kommer fra en gmail- eller outlook.com-adresse.
  • Ualmindelige endelser. En afsender, der normalt skriver fra .dk eller .com, men nu skriver fra fx .top eller .xyz.

2. Linkets rigtige adresse

Hold musen over linket uden at klikke. Den rigtige adresse vises nederst i vinduet. På telefonen kan du trykke og holde på linket for at se den. Passer adressen til afsenderen? Hvis ikke, så lad være med at klikke. Gå i stedet selv ind på firmaets hjemmeside ved at skrive adressen eller bruge dit bogmærke. Forkortede links som bit.ly skjuler, hvor de fører hen – dem skal du være ekstra varsom med i uventede mails.

3. Hast og pres

”Din konto lukkes i dag.” ”Betal inden 24 timer.” ”Svar omgående.” Hastværk er svindlerens vigtigste værktøj, fordi det får dig til at springe tjekket over. En seriøs afsender giver normalt rimelig tid, og man kan ringe til dem.

4. Bøn om noget, der ikke hører til på mail

Ingen seriøs afsender beder om din adgangskode, en engangskode fra din MFA-app, dine kortoplysninger eller dit CPR-nummer i en mail. Står der, at du skal ”logge ind for at bekræfte”, så åbn selv siden i stedet for at bruge linket. Og godkend aldrig et login-forsøg i din MFA-app, som du ikke selv har startet.

5. Uventede vedhæftede filer

Vær særligt varsom med ZIP-, HTML- og ISO-filer og med kontordokumenter, der beder dig om at ”aktivere indhold” eller ”aktivere redigering”. Det samme gælder fakturaer, du ikke venter. Spørg afsenderen på en anden måde, før du åbner noget.

6. Svar-adressen

Nogle mails ser ud til at komme fra én, men svaret går til en anden. I Outlook kan du se det, når du trykker Svar: kig på adressen i feltet Til, før du sender. Det er et klassisk tegn ved fakturasvindel og direktørsvindel.

7. Tonen og detaljerne

Passer hilsen, signatur, sprog og emne til det, afsenderen plejer at skrive? Er der noget, der er skrevet mærkeligt eller generisk, som ”Kære kunde”? Stavefejl er stadig et tegn – men en mail uden stavefejl er ikke nødvendigvis i orden. Med AI-værktøjer kan svindlere i dag skrive flydende dansk, så det gamle råd om at kigge efter dårligt sprog rækker ikke længere.

Hvis du er i tvivl

  • Slet mailen, eller rapportér den til jeres IT, så kollegerne kan advares.
  • Kontakt afsenderen via et telefonnummer eller en adresse, du selv har – ikke dem, der står i mailen.
  • Har du allerede klikket eller åbnet noget, så læs Har du klikket på et phishing-link? Det skal du gøre nu.

Sådan hjælper PhishGuard

PhishGuard er et tillæg til Outlook. Med ét klik gennemgår det en mail på få sekunder: afsenderens adresse, hvor linkene i virkeligheden fører hen, svar-adressen og de tekniske godkendelsesresultater i mailens header. Du får svar på almindeligt dansk: om mailen ser sikker ud, om du selv bør tjekke noget, eller om den er farlig – og hvorfor. Det erstatter hverken et spamfilter eller din egen dømmekraft, men er en hurtig second opinion, når du er i tvivl. Der bliver kun analyseret de mails, du selv beder PhishGuard om at tjekke.

Ofte stillede spørgsmål

Kan spamfilteret ikke bare fange phishing?

Det fanger meget, men ikke alt. Phishing-mails er skrevet til at ligne almindelige mails og indeholder ofte ingen virus, bare et link eller en opfordring til at handle. Derfor er medarbejderens egen dømmekraft en del af forsvaret.

Er en mail sikker, fordi den ikke har stavefejl?

Nej. Svindlere bruger i dag AI-værktøjer til at skrive korrekt og flydende dansk. Mangler der stavefejl, siger det ikke noget om, om mailen er ægte.

Hvad er forskellen på phishing og spear phishing?

Phishing sendes bredt til mange modtagere. Spear phishing er målrettet en bestemt person eller virksomhed, ofte med navne, kolleger eller igangværende sager i teksten, og er derfor sværere at spotte.

Læs også