Vejledning

Falsk pakkebesked: sådan genkender du den

Opdateret 17. oktober 2026 · 4 min. læsning

”Din pakke kunne ikke leveres. Betal 14,95 kr. for ny levering.” Den falske pakkebesked er en klassiker på mail og sms: de fleste venter jævnligt en pakke, og beløbet er så lille, at man ikke tænker sig om. Her er, hvordan svindlen typisk forløber, hvordan du ser, at den er falsk, og hvad du gør.

Sådan forløber svindlen

1. Beskeden. Du får en mail eller sms, der udgiver sig for at komme fra et fragtfirma. Kendte fragtfirmaers navne bruges som dække. Beskeden siger, at pakken ikke kunne leveres, at adressen mangler, eller at pakken er tilbageholdt.
2. Linket. Det fører til en side, der ligner fragtfirmaets, men som svindlerne selv har lavet.
3. Betalingen. Du bliver bedt om at bekræfte din adresse og betale et lille gebyr med kort.
4. Misbruget. Kortoplysningerne – og ofte også den engangskode, banken sender – bruges af svindlerne til køb eller hævninger. Nogle gange følger et opkald fra en ”bankrådgiver” bagefter.

Sådan genkender du den

• Du venter ikke nogen pakke, eller beskeden siger ikke, hvem den kommer fra, eller hvad der er i pakken.
• Afsenderen passer ikke. Mailens afsenderadresse har et andet domæne end fragtfirmaets, eller sms’en kommer fra et almindeligt mobilnummer.
• Linket fører et andet sted hen. Hold musen over det, eller tryk og hold på telefonen, og se den rigtige adresse – se sådan tjekker du en mail.
• Et lille gebyr for ”ny levering”. Betaling af told og afgifter kan forekomme ved varer fra udlandet, men så betaler du på fragtfirmaets egen hjemmeside eller i appen – ikke via et link i en besked.
• Tidspres. ”Pakken returneres, hvis du ikke svarer inden 24 timer.”
• Intet sporingsnummer, eller et du ikke kan finde hos fragtfirmaet.
• Generisk tiltale. ”Kære kunde” i stedet for dit navn.

Det gør du

1. Klik ikke på linket, og svar ikke på beskeden.
2. Venter du en pakke, så gå selv til fragtfirmaets hjemmeside eller app, og indtast sporingsnummeret fra webshoppens ordrebekræftelse.
3. Ring ikke til nummeret i beskeden.
4. Slet beskeden. Fik du den på jobbet, så rapportér den til IT, så kollegerne kan advares.

Hvis du allerede har indtastet kortoplysninger

1. Ring til din bank med det samme – på bankens eget nummer, som står på bagsiden af kortet eller på bankens hjemmeside – og bed om at få kortet spærret.
2. Gennemgå dine seneste køb og hævninger, og bed banken undersøge dem, du ikke kender.
3. Vær på vagt over for opkald fra en ”bankrådgiver” bagefter. Banken beder dig ikke om at overføre penge til en ”sikker konto” eller oplyse engangskoder.
4. Overvej at anmelde det til politiet på politi.dk.

Har du indtastet en adgangskode eller en kode fra en MFA-app, så følg vejledningen til dig, der har klikket.

For virksomheder: private pakker på jobbet

Medarbejdere får private pakker leveret til arbejdspladsen og læser private sms’er på jobtelefonen. Beskeden kan også lande i firmaets Outlook. Aftal en enkel regel: pakkebeskeder med links følger vi ikke – vi går selv ind på fragtfirmaets side. Og gør det nemt at rapportere mistænkelige mails, så den første, der får en, kan advare de andre.

Sådan hjælper PhishGuard

Når en falsk pakkebesked kommer som mail, kan medarbejderen få den tjekket med ét klik i Outlook. PhishGuard ser på afsenderens domæne, hvor linket i virkeligheden fører hen, og om mailen presser til hast eller betaling, og forklarer på almindeligt dansk, hvorfor mailen er mistænkelig. PhishGuard tjekker mails i Outlook – ikke sms’er.

Ofte stillede spørgsmål

Læs også

• Sådan tjekker du, om en mail er phishing
• Har du klikket på et phishing-link? Det skal du gøre nu
• Fakturasvindel: når leverandøren pludselig har nyt kontonummer